Hvad er en VPN
VPN står for Virtual Private Netværk og bliver brugt af mange forskellige grunde, primært af sikkerhedsmæssige grunde, men kan også bruges til at give dig en fordel, når det kommer til SEO.
Kort fortalt så virker en VPN ved at skabe en krypteret forbindelse til et server, som sørger for at din færden og gøren på internettet bliver helt anonym. Derudover tildeler en VPN dig en ny IP, hvilket kan være rigtig nyttigt i forbindelse med SEO og når du laver reasearch til Google Ads.
Sådan bruger vi VPN til SEO fra Thailand
Vi er lokaliseret i Thailand, hvilket betyder at vi uden en VPN sidder med en Thailandsk IP. Det giver os en håndfuld udfordringer, som vi bliver nødt til at fikse.
- Sider der blokerer fra trafik fra udlandet (fx. sundhed.dk)
- Få vist de korrekte søgninger, som sad vi fysisk i Danmark
- Ved oprettelse af gratis links, undgå IP-adresser der stikker ud fra normen (udenlandske IP’er)
- Sikkerhed når der arbejdes på Co-working steder
Vi gør brug af en VPN service stort set hver eneste dag vi arbejder. Muligheden for at kunne skifte sin ‘lokation’ med et tryk på en knap er uundværlig, når man arbejder med seo fra udlandet. Det kan også vendes om, hvis man nu sidder i Danmark og for eksempel arbejder med en engelsk side, som targeter Amerika.
Herunder kan du se et eksempel på to SERPs, begge lavet med “impersonal-me”-søgninger rettet mod Danmark, med både Interface language, TLD og location sat til Dansk/Danmark.
Begge søgninger lavet på præcis samme tid. Eneste forskel er at den ene søgning er lavet uden dansk ip via VPN, og den anden er lavet med dansk ip via VPN. Som det kan ses på billederne var der forskel på de sider i resultaterne i top 10, samt forskel på Snippet.
Vi brugte HideMyAss-VPN med deres danske ip til denne søgning.
Få mere præcise SERP’s
Muligvis den største fordel ved at benytte en VPN i forbindelse med sit SEO arbejde, er muligheden for at få vist de helt korrekte lokale SERPs. Søgemaskinerne har de seneste år fået langt større fokus på lokale resultater, hvilket giver problemer hvis man ikke selv sidder på selv samme lokation, som man går efter på sin side. Hvis du ikke har mulighed for at få vist de helt korrekte søgeresultater, bliver det meget svært at lægge en ordentlig SEO strategi. Uden en VPN bliver det så godt som umuligt at se de korrekte placeringer og lokale resultater, som er et absolut must at have styr på, når der skal laves en god strategi.
Hvis du sidder i Danmark og arbejder med seo i udlandet, kan det klart anbefales at få anskaffet sig en VPN.
Google Ads
Mange der arbejder med SEO kender også til Google Ads. Google Ads er googles egne reklamer, som bl.a. bliver vist i SERP ved diverse søgninger.
De fleste der har arbejdet med Ads ved hvor vigtigt det er, at kunne følge med i ikke bare hvordan ens egne Ads bliver placeret på forskellige lokationer, men især også hvordan konkurrenternes ads er sat op og bliver placeret.
Uden brug af en VPN bliver har du kun mulighed for at se dette igennem Google Ad preview tool, som ikke altid giver et helt klart billede af søgeresultaterne, både betalte og organiske.
Sikkerhed på offentlige netværk
En af fordelene ved at arbejde online er, at man kan arbejde hvor som helst, når som helst – og det er der mange der gør. De fleste af os har oplevet at tage bærbaren i tasken og arbejde fra kaffebarer, caféer, co-working steder og andre offentlige steder – og benytte deres netværk. Ved at benytte offentlige netværk kommer man automatisk i farezonen for diverse angreb. Disse sikkerhedshuller slipper man helt for ved at bruge en krypteret VPN forbindelse.
Dette er især noget vi er blevet opmærksomme på her i Chaing Mai, Thailand. Chiang Mai har de seneste år udviklet sig til ”The Capital of SEO”. I Chiang Mai bliver der arrangeret store ugentlige SEO-meetups, hvor man blandt andet kan udveksle erfaringer og viden med seo eksperter såsom Matt Diggity og Charles Floate. Derudover bliver der også hvert år afholdt en af verdens største SEO konferrencer. Dette har også været med at trække mange digitale nomader og SEO folk til byen, og i den forbindelse er byen eksploderet med co-workingspaces. Derfor er det også blevet vigtigere end nogensinde før for os, at helgardere sig, da man aldrig rigtig ved hvem man deler forbindelse med, når man arbejder ude. (PS: ja, vi har også altid en sølvpapirshat på) 😉